Dagcentret tilrettelægger et beskæftigelsestilbud der har et arbejdslignende indhold eller beskæftigelse med kreative aktiviteter. For de borgere som ikke kan beskæftigelsesopgaverne tilbydes der aktiviteter der har karakter af samvær og oplevelser.
Vi bestræber os på at have et fast personale, fast daglig rytme og struktur over ugen, således at vores borgere oplever genkendelighed og tryghed.
Dagcentret er opdelt i 2 gange og hver gang har 2 basisgrupper. Personalet er tilknyttet en bestemt basisgruppe, men arbejder på gangen sammen i teams omkring borgerne og aktiviteterne. Alle borgere er tilknyttet en basisgruppe. Borgerne er fortrinsvis inddelt efter interesse og vi tilstræber at have så harmoniske grupper som muligt.
Derudover bliver der arbejdet på tværs, så alle interesserede borgere kan tilmelde sig en udbudt aktivitet f.eks. ture, svømning, fisketur, sang/musik og musik/bevægelse. Derudover deltager vi sammen i en festival arrangeret af dagcenteret.