Skip til hoved indholdet

Veum Bøg

Veum Bøg er underlagt henholdsvis:

Lov om Almene Boliger (Almenboligloven) § 105

Lov om Social Service (Serviceloven) § 84

Lov om Social Service (Serviceloven) § 85

Voksne med varigt fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.

Målgruppen består af borgere med senhjerneskade, medfødt fysisk handicap og kognitivt udviklingshæmning.

Borgerne på Veum Bøg har i mange tilfælde brug for en særforanstaltning som f.eks ”en til en” støtte i alle daglige gøremål.

Der er også borgere, som bor i fritliggende lejligheder tilknyttet Veum Bøg, som klarer mange ADL opgaver selv, men med støtte fra Veum Bøgs personale.

Botilbuddet tilbyder støtte i egen lejlighed efter §85, og heri indgår også hjælp til personlig pleje. Veum Bøg har både pædagogfaglig- samt sundhedsfagligt personale ansat, hvorved beboerne sikres den bedste trivsel og omsorg.

Der arbejdes pædagogisk ud fra:

  • Relationspædagogik

  • Strukturpædagogik

  • Neuropædagogik

  • Der arbejdes ud en anerkende og Low Arousal tilgang, hvilket sikrer borgerne deltagelsesmuligheder i eget liv og en høj grad af selvbestemmelse, hvor dette er muligt.

Alle ansatte har samtidig en Recovery Orienteret Rehabiliterende tilgang.

I Handicap Bo- og Beskæftigelse arbejdes der ud fra Voksen Udrednings Metoden 2.0, hvilket gør at alle ansatte orienterer sig ud fra beboernes ønsker, håb og drømme.

Der arbejdes samtidig med en Recovery orienteret rehabiliterende tilgang. Recovery er det enkelte menneskes proces med at finde trivsel i tilværelsen – og følge sin egen idé om et godt liv.

Rehabilitering er den hjælp, støtte og redskaber og metoder, som fagprofessionelle bruger eller kan stille til rådighed for borgeren – som støtter borgeren i at finde trivsel og selvbestemmelse

På Veum Bøg kommer de ansatte løbende på kurser i forhold til bl.a. medicinhåndtering, forflytningsvejledning, førstehjælp og Recovery Orienteret Rehabilitering.

Veum Bøg har en vågen nattevagt, hvorfor der tilbydes døgndækning.

Veum Bøg byder bl.a. på borgermøder flere gange årligt, hvor borgerne er med at lave årshjul for aktiviteter i og ude af huset. Der ud over får borgerne altid tilbudt at komme Ribelund festival, hvor de kan nyde en dag med ligesindede og skøn musik under åben himmel.

Borgerne på Bøg er til fællesspisning sammen med borgere fra nærområdet en gang om måneden. Veum Bøg deltager i Fastelavn og Halloween ved at åbne dørene for beboere (i alle aldre) i nærområdet, hvor Veum Bøgs borgere deler slik ud. Dette giver en følelse af at være en integreret del af lokalsamfundet.

Sammen med de øvrige botilbud tager Veum Bo f.eks. til ridning, bowling, fællesspisning og gymnastik, alt efter hvad der er mulighed for.

Veum Bøgs hovedhus består af 6 lejligheder, som alle er to-værelses, indeholdende stue, soveværelse, badeværelse og et lille te køkken. Her er der mulighed for loftslift.

Hovedhuset består også af et fælleskøkken, køkken-alrum samt en havestue. Til huset er der et grønt område med terrasse.

De 5 fritliggende lejligheder indeholder alle stue, soveværelse, badeværelse, køkken og entre. De har alle udgang til egen lille have med terrasse. De ligger et stenkast fra hovedhuset.

Og alle fritliggende lejligheder har mulighed for vaskemaskine og opvaskemaskine.

I nærområdet forefindes byens lokale købmand, en kirke, en legeplads samt skøn natur til en gå- eller cykeltur. Byen indeholder også en kro samt et fritidscenter. Byens kro leverer dejlig mad til Veum Bøg ved særlige lejligheder.

Der kører en rutebil imellem Vejen og Gesten og den holder lige uden for døren.

Veum Bøg

Familie, Handicap & Socialpsykiatri

Hovedgaden 2, 6621 Gesten

Ring til os

Skriv til os

Afdelingsleder: Tina O. Christensen

Klik her for at se tilsynsrapporten for Veum Bøg

Denne side er printet den 17-02-2025 18.25

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Links