Veum Bo
Veum Bo er underlagt henholdsvis:
Lov om Almene Boliger (Almenboligloven) § 105
Lov om Social Service (Serviceloven) § 85
Voksne med fysisk og psykisk funktionsnedsættelser.
Målgruppen er selvhjulpne i forhold til at kunne gå og bevæge sig.
De borgere som har mest brug for hjælp, bor i hovedhuset, og dem som er mest selvhjulpne bor i de fritliggende lejligheder.
Botilbuddet tilbyder støtte i egen lejlighed efter §85, og heri indgår også hjælp til personlig pleje. Veum Bo har pædagogfaglig personale ansat, hvorved beboerne sikres den bedste trivsel og omsorg.
Der arbejdes pædagogisk ud fra:
Relationspædagogik
Strukturpædagogik
Neuropædagogik
Anerkendende tilgang
Alle ansatte har samtidig en Recovery Orienteret Rehabiliterende tilgang.
I Handicap Bo- og Beskæftigelse arbejdes der ud fra Voksen Udrednings Metoden 2.0, hvilket gør at alle ansatte orienterer sig ud fra beboernes ønsker, håb og drømme.
Veum Bo har rådighedsvagt, hvorfor der tilbydes døgndækning.
Til botilbuddet tilhører en multihal, hvor der er motionscenter.
Der er hyggelig bålhytte på de grønne områder og en stor fælles terrasse og have.
Vi er et aktivt botilbud, hvor borgerne ud fra evner og muligheder er aktiv deltagende i dagligdagens praktiske gøremål, i sociale aktiviteter og i fritidstilbud.
Vi vægter at skabe læringsrum, hvor den enkelte beboer har mulighed for at udvikle sig. Og vi arbejder for at beboerne får størst mulig indflydelse og medbestemmelse i eget liv, for at opnå øget selvtillid og selvværd igennem de aktiviteter og udfordringer botilbuddet tilbyder.
På Veum Bo kommer beboerne på en ferie i en uge (man-fre), i f.eks sommerhus eller badeland.
Botilbuddet tager på den årlige festival i Ribelund, hvor der er mulighed for at mødes med ligesindede og have en hyggelig dag med godt musik.
Sammen med de øvrige botilbud tager Veum Bo f.eks. til ridning, bowling, fællesspisning og gymnastik, alt efter hvad der er mulighed for.
Der er 16 boliger. De 8 er i hovedhuset med egen terrasse (byggeår 2018), og så er der 8 (byggeår 2009) boliger særskilt i gåafstand på matriklen, som ligger for sig selv med egen have.
Lejlighederne er er moderne indrettet med køkkenalrum (køkkenalrum eller køkken og stue ud i et) og særskilt soveværelse med tilhørende badeværelse. De er handicapvenlige. Lyse, venlige og moderne boliger.
Selve den ældre del af hovedhuset er hyggeligt indrettet med stort køkken, tv stue og spisestue.
I nærområdet forefindes dagligvarebutikker. Der ligger en Rema 1000 1 km fra botilbuddet, en kirke, der er bowlingcenter og friluftsbad i gåafstand fra botilbuddet.
Der er 30 minutter i bil til både Kolding og Esbjerg.
Veum Bo
Familie, Handicap & Socialpsykiatri
Lille Veumvej 6, 6650 BrørupSkriv til os
Afdelingsleder: Karen Løvschall
Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.
Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.