Skip til hoved indholdet

Recoverykursusafdeling

I Socialpædagogisk Center har vi en kursus afdeling for alle borgere fra det 18. år i Vejen Kommune.

Kontakt os for nærmere information og tilmelding.

Rammen for alle vores kurser er recovery som handler om at komme sig, og om at leve et tilfredsstillende liv trods vanskeligheder og svære erfaringer.

Kurserne retter særlig opmærksomhed på at skabe bevægelse i livet og finde frem til håb, drømme og muligheder. Det handler om at blive klogere på sig selv i et fællesskab med andre, gennem erfaringsudveksling og livshistorier. 

Recoverykurserne er for alle borgere i Vejen Kommune der har interesse i recovery. Alle kurserne faciliteres af fagprofessionelle og/eller peermedarbejdere og der tages udgangspunkt i levede erfaringer. Peermedarbejderne har personlige erfaringer med psykisk sårbarhed og kompetencer til at facilitere gruppeforløb i disse erfaringer.

Forebyggende sundhedssamtaler er for dig der sammen med en sygeplejerske ønsker at få et overblik over din sundhed. Samtalen kan også hjælpe til at opspore tidlige tegn på sygdom. Du får sundhedsfaglig vejledning og støtte til at bygge bro til andre tilbud som f.eks. egen læge.

Varigheden af forløbet er individuelt.

Samtalerne kan foregå Skolegade 7, Brørup eller i dit hjem. 

Kontakt Socialpædagogisk Center på tlf. 79 96 50 30 for mere information om næste holdopstart.

Forældregruppen er for dig der er psykisk sårbar og har børn. Vi arbejder med hvordan du bedst støtter dine børn i de udfordringer de oplever i hverdagen. Vi taler f.eks. om hvordan man kan tale med sit barn om sin psykiske sårbarhed.

Forældregruppen er et samarbejde mellem Socialpædagogisk Center og Børn-og Unge enheden.

Gruppen mødes fredag kl. 10.00-12.00, på Skolegade 7, Brørup.

For mere info kontakt Socialpædagogisk Center på tlf: 79 96 50 30 eller Børn –og unge enheden på tlf: 79 96 68 00.

Børnegruppen er for børn mellem 7-14 år der har en forældre der er psykisk sårbar.
Børn og unge i familier med psykisk sårbarhed har en øget risiko for selv at udvikle psykiske problemer. Der er mere end 300.000 børn og unge, som vokser op med en mor eller far med psykisk sårbar.
Børn kan ofte tro, at lidelsen eller udfordringerne i hjemmet er deres skyld. De har en forestilling om at far eller mor er sur eller træt, fordi han eller hun ikke har overskud i hverdagen.
I børnegruppen er der mulighed for at få en forståelse af forskellen mellem fysisk og psykisk lidelse, samt de udfordringer/begrænsninger det medføre at være psykisk sårbar.
Vi tilbyder et fælles forum hvor børnene kan tale om det der er svært i trygge rammer.
Vi øver i gruppen at tale om vores følelser og det at være nysgerrig og åben omkring det, der kan være svært.

Vi laver øvelser, spiller, leger og spiser mad sammen.

Børnegruppen er et samarbejde mellem Socialpædagogisk Center og Børn-og Unge enheden.

Gruppen mødes onsdag 16.30-19.00, på Skolegade 7, Brørup.

For mere information kontakt Socialpædagogisk Center på tlf. 79 96 50 30 eller Børn– og unge enheden på tlf. 79 96 68 00.

Kunsten at skabe sig er et tilbud, hvor det handler om at udtrykke sig kreativt med f.eks. akrylmaling, tusch og blyant.

Du kan arbejde med egne idéer og der vil ind imellem være øvelser med forskellige materialer, vi afprøver til inspiration. Desuden bliver vi inspireret af hinanden.

Det kræver ikke særlige evner eller erfaring for at deltage.

Adresse: Skolegade 7, Brørup.

Kontakt Socialpædagogisk Center på tlf. 79 96 50 30 for mere information om næste holdopstart.

Idrætsforeningen IFS Noget Særligt er en idrætsforening, der henvender sig til alle, som har lyst til at dyrke idræt, men især til personer med sociale og/eller psykiske udfordringer.

IFS Noget Særligt tilbyder idrætsaktiviteter og socialt samvær. 

Trænger du til at komme ud og bevæge dig, grine og have det sjovt, så kom og vær med. 

Du kan tage kammeraterne, pårørende, kollegaerne, mentoren eller lige hvem du har brug for med.

Der kræves ingen betaling de første 3 gange. Herefter koster et medlemskab 200 kr. hvert halve år.

Aktiviteterne vi laver i løbet af året, inkluderer: 

Badminton, floorball, cirkeltræning, gåtur, krolf og forskellige boldspil. Vi tager altid imod nye ideer til hvad vi kan lave. 

IFS foregår i Brøruphallerne (Byagervej 3, 6650 Brørup) 

Mandage og onsdage kl. 14.30 til 15.45

Kontakt Conny Grøn på tlf: 24 66 21 44.

Du har nu muligheden for at tilmelde dig vores kursustilbud –          Powerful ladies.

Powerful ladies er for kvinder som ønsker:

Mere bevægelse i hverdagen √

Øget muskel styrke og Kondition √

Fællesskab √

Udfordre dig selv √

Gruppen er til kvinder i alle aldre der har lyst til at udfordre sig selv fysisk og socialt. Vi skal rykke grænser i trygge omgivelser med opmuntring fra hinanden. Gruppen handler om at mærke at man kan mere end man tror.

Kontakt Socialpædagogisk Center på tlf. 79 96 50 30 for mere information om næste holdopstart.

Stemmehørergruppen er et mestringsforløb for dig der hører stemmer, og ønsker at opnå større kontrol over stemmerne. Du kommer til at tale med andre der også hører stemmer. Forløbet varer 6 måneder og der er mulighed for forlængelse. Der er løbende tilmelding til kursusforløbet.

Tidspunktet vi mødes på er tirsdage fra 10:15 - 11:45.

Gruppen mødes Skolegade 7, Brørup.

Kontakt Socialpædagogisk Center på tlf. 79 96 50 30 for mere information om næste holdopstart.

Oplever du symptomer på angst og/eller depression? F.eks. nedtrykthed,  tristhed, træthed, uro, tankemylder, nervøsitet eller bekymringer?

Har du for eksempel svært ved at overskue din uddannelse eller hverdag, dit arbejde eller det at være sammen med andre?

Kunne du tænke dig at blive bedre til at tackle dine udfordringer?

Et kursus for dig

Lær at tackle angst og depression - for unge er et kursus for dig, der er mellem 15 og 25 år og oplever tegn på angst og/eller depression.
På kurset får du mulighed for at blive en del af et fællesskab med andre unge, som har det ligesom dig. Hvis du og de andre på dit hold har lyst, kan I fortsætte med at mødes, når kurset er slut.

På kurset lærer du: 

  • at tackle angst og depression
  • at arbejde med at gøre de ting, du gerne vil
  • at blive bedre til at hjælpe dig selv
  • at klare situationer, der er svære
  • at blive bedre til at være sammen med andre
  • at træffe svære beslutninger
  • at løse problemer

 Sådan foregår det

  • Kurset er uden egenbetaling og varer syv uger, hvor I mødes i 2,5 time én gang om ugen.
  • I er ca. 10-14 deltagere på holdet.
  • Der er to instruktører, som selv kender til at have angst og depression.
  • Du kan nøjes med at lytte, hvis du har det bedst med det.

Interesseret?

Er du interesseret i at deltage på kurset så kontakt Sarah Stackelies på tlf.nr. 51 48 15 90 eller Socialpædagogisk Center på tlf.nr. 79 96 50 30.

Helteliv er et bordrollespil i stil med Dungeons & Dragons. Det foregår ved at en spilleleder fortæller en historie, hvor du, som spiller, er en af Heltene. Du og de andre deltagere er med til at styre og forme historien. Spillelederen står for at skabe et spændende eventyr, hvor din helt bliver udfordret, på det du synes er svært. Kurset kan bidrage til at du konfronterer din udfordringer, uden selv at skulle stå i den svære situation. Bordrollespil handler ikke om at vinde eller tabe, men om i fællesskab at skabe en historie.

Adresse: Skolegade 7, Brørup.

Kontakt Socialpædagogisk Center på tlf. 79 96 50 30 for mere information om næste holdopstart.

Lever du med PTSD og har du lyst til at udvikle dig sammen med andre som også har PTSD? Så er dette gruppeforløb for dig.

På forløbet vil du blive inviteret ind i et socialt fællesskab, med andre mennesker som har en særlig forståelse for de udfordringer, tanker og følelser der knytter sig til dét at have PTSD – fordi de selv har det. Sammen vil gruppen sparre med hinanden om livet med PTSD ud fra forskellige temaer/emner.

Målet med forløbet er bl.a., at du vil lære om livet med PTSD, og hvordan du kan skabe dig et bedre liv med håb for fremtiden. Målet er også, at du oplever at være en del af et trygt fællesskab og at du ikke er alene.

  • Vi mødes altid torsdage fra kl.12.30-14.30 i Skolegade 7, 6650 Brørup.
  • Et forløb varer ca. 12 uger og der er plads til ca. seks deltagere
  • Forløbet varetages af en Peermedarbejder som selv har PTSD og en socialpædagogisk vejleder.
  • Du skal være bosat i Vejen Kommune
  • Inden endelig tilmelding afholder vi også en for-samtale med henblik på, at øge dine deltagelsesmuligheder og forventningsafstemning. Her kan du også se vores lokale og møde de forløbsansvarlige

Kontakt Socialpædagogisk Center på tlf. 79 96 50 30 for mere information om næste holdopstart.

Hvad betyder det for dig at have en psykisk sårbarhed og hvordan mestrer du din hverdag bedst muligt? Ønsker du at opnå en større livskvalitet? Har du lyst til at lære dig selv bedre at kende? Så er dette forløb noget for dig! Vi dykker ned i emner som, grænser, mestringsstrategier, energiforvaltning og meget mere.

Kontakt Socialpædagogisk Center på tlf. 79 96 50 30 for mere information om næste holdopstart.

Bor du i Vejen Kommune og er du over 25? Ønsker du at lære dig selv bedre at kende og tilegne dig mere viden til at give din recoveryproces et nøk op? Er du klar til at blive en del af et godt fællesskab med god humor?

Så meld dig på selvudviklingskursus: Styrk dit indre ”JEG"

Hvad kan du forvente?
Et forløb hvor vi dykker ned i kommunikation, konflikthåndtering, selvtillid og selvværd og meget andet spændende.

Forløbet er en kombination af teori og små øvelser. Du får materialet udleveret, så du kan genopfriske, og aktivt bruge, din nye viden i hverdagen.

Kontakt Socialpædagogisk Center på tlf. 79 96 50 30 for mere information om næste holdopstart.

Kender du følelsen af manglende overskud? Har du brug for at blive mere bevidst om hvad der dræner dig og ønsker du redskaber til at øge dit energiniveau?

Så er dette 3 dages minikursus lige noget for dig!

På dette kursus arbejder vi med at kortlægge hvor du (over)forbruger din energi og hvordan vi kan øge vores overskud. Du får nogle redskaber som kan lette din hverdag og øge din bevidsthed om dit eget energiniveau.

Kontakt Socialpædagogisk Center på tlf. 79 96 50 30 for mere information om næste holdopstart.

Kurset har fokus på hvordan din egen fortælling har og har haft en indvirkning på dit liv og dine valg.

En dialog og nysgerrighed om bl.a. forbrug eller misbrug, drømme og håb.

Tid og sted:

8 torsdage kl. 13.30-15.00.

Skolegade 7, Brørup.

Målgruppe:

Borgere fra 18 år som er eller har haft et forbrug af alkohol og/eller narkotika.

Kontakt Socialpædagogisk Center på tlf. 79 96 50 30 for mere information om næste holdopstart.

Socialpædagogisk Center

Famile, Handicap & Socialpsykiatri

Skolegade 7, 6650 Brørup

Ring til os

Tilsynsrapport Socialpædagogisk Center

Arbejdstilsynsrapport for Socialpædagogisk Center

Denne side er printet den 21-11-2024 00.44

Ophavsretten tilhører Vejen Kommune.

Informationer må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.

Links